PRAKTISK 12FAQ Print side |

FAQ

 

Er konkurrence kun for studerende?
Hvis jeg nu ikke er studerende, hvad så?
Hvilke lande kan man søge til?
Rejser man officielt eller som turist?
Hvad er temaet?
Skal jeg have et ansøgningsskema?
Kan et hold kun indsende et forslag?
Kan man rejse en? Kan man rejse tre?
Skal vi komme til seminarerne?
Hvilken målgruppe stiler vi efter?
Skal det være dokumentarfilm?
Hvad nu, hvis jeg ikke har kamerakendskab?
Hvad med teknisk udstyr og redigering?
Hvad med copyright?
Skal vi tilbagebetale penge
Hvornår er sidste frist for ansøgning?
Hvem står bag Verdensbilledlegatet?
Søge på flere hold?
Filmens længde?
Kan man søge hvis man har modtaget Danidas Verdensbilledlegat før?
Hvad skal vi aflevere hvis vi modtager legatet?
Deadline for aflevering af filmen

Er konkurrence kun for studerende?
Ja. Konkurrencen retter sig mod fuldtidsstuderende ved videregående uddannelser. Begge deltagere skal være fuldtidsstuderende. Hvis du/I er mellem to videregående studier, regner vi dig også for studerende. Det gælder dog stadig kun videregående uddannelser.
Der er ingen aldersgrænser.
 
Hvis jeg nu ikke er studerende, hvad så?

Hvis man ikke er studerende, kan man søge Danidas oplysningsmidler eller et rejsestipendiat fra Danida. Læs mere på adressen: http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/OmUdviklingspolitik/U-landsoplysning/Oplysningsbevillingen/Rejsestipendier/

 
Hvilke lande kan man søge til?

Et uland har et BNI på under 2.630 USD. Se BNI liste. Hvis filmen drejer sig om oprindelige folk, er BNI-grænsen 3.156 USD. Se venligst også retningslinierne og oplysningerne på www.oplysningsbevillingen.dk. I tvivltilfælde kan man kontakte Public Diplomacy og Kommunikation, Udenrigsministeriet.

Hvis I påtænker at indsende projektforslag om følgende områder, bedes I forinden kontakte Aase Mikkelsen, Udenrigsministeriet, Public Diplomacy & Kommunikation, email: asemik@um.dk eller telefon: 33 92 08 58:

  • Indien
  • Bhutan 
  • Alle konfliktområder (Afghanistan, Pakistan, Mellemøsten, Congo, Sudan, Somalia, Niger m.v.) 
 
Rejser man officielt eller som turist?
I vil være omfattet af samme regler som rejsende med rejsestipendiater, der skal optage film ifm. rejsen. Vi anbefaler, at I tager kontakt til rejselandets herværende ambassade for at sikre, at I derfra får fornødne tilladelser til at filme. Eventuelt skal I også have visum. Derudover får I en introduktionsskrivelse fra Danida ("Letter of intent"), som kan hjælpe jer under jeres rejse.
 
Hvad er temaet?
Temaet for årets legatfilm offentliggøres d. 21. februar 2012.
 
Skal jeg have et ansøgningsskema?
I skal bruge det ansøgningsskema, som I fra tirsdag den 21. februar 2011 vil kunne finde her på sitet. Udfyld skemaet på nettet. Ansøgninger, der fremsendes per almindelige post (snail mail), vil ikke komme i betragtning.
Der skal ikke medsendes bilag. Juryen vurderer ud fra informationerne i den enkelte ansøgning.
 
Kan et hold kun indsende et forslag?
Ja
 
Kan man rejse en? Kan man rejse tre?

Vi har lagt op til, at det er par der rejser. Man søger to personer, kun to kan komme med på seminaret, og kun to bliver inviteret med til den store afslutnings-event. Men selvfølgelig kan I vælge at anvende nogle af de kr. 50.000,- på at betale en tredje person for ydelser, som eventuelt kunne inkludere rejsedeltagelse. Man skal under alle omstændigheder være to ansøgere.

 
Skal vi komme til seminarerne?
Ja, I skal begge møde op og deltage i seminaret.
 
Hvilken målgruppe stiler vi efter?
Der stiles ikke efter en bestemt målgruppe. Der vil til hver film blive udarbejdet undervisningsmateriale, som distribueres til elever i grundskole og gymnasier via Uniserver systemet.
 
Skal det være dokumentarfilm?
Nej, der må gerne dramatiseres vha. fortællekneb fra faktion og reality-programmer.
 
Hvad nu, hvis jeg ikke har kamerakendskab?
Søg hjælp i dit netværk, på Internettet og lignende.
 
Hvad med teknisk udstyr og redigering?
Legatmodtagerne skal selv sørge for udstyr og aftaler omkring redigering. Spørg på jeres uddannelsesinstitution eller i jeres netværk. De fleste vil sikkert have mulighed for at låne udstyr og redigere på deres uddannelsesinstitution. Ellers kan man redigere på en PC eller MAC med relevant software installeret.
 
Hvad med copyright?

Danida får visningsret og kan bruge filmen uden begrænsninger (Internet mv.). Herudover beholder I selv rettighederne til filmen. Til de hold der bliver udtaget vil der være en præcis gennemgang af rettighedsforhold på seminaret.

Danida vil bruge filmene til at formidle viden om Den 3. Verden ved, f.eks. ved at lave undervisningsmateriale til uddannelsesinstitutioner og bruge enkeltbilleder og klip til markedsføring .

I skal være opmærksomme på, at I kun må anvende musik fra Musikforlaget Apollo i filmen, mere herom på seminaret.


Alle legatmodtagere skal underskrive en kontrakt vedr. rettighedsforhold.

 
Skal vi tilbagebetale penge
Skal vi tilbagebetale penge, hvis vi ikke bruger dem, f.eks. hvis en af os bliver syg? Eller hvis filmen bliver skadet? Er pengene skattepligtige?

De 50.000 kr. er et legat og skal derfor ikke leveres tilbage. Pengene skal dække fly, hotel, kost, vaccination, teknik, studie mv. Der gives ikke yderligere tilskud.
Skattemyndighederne stiller krav om dokumentation for udgifter, da overskud er skattepligtigt. Så hvis man ikke bruger de fulde kr. 50.000,- vil man blive beskattet af restbeløbet. Hvis en bliver syg, eller filmen bliver stjålet, må vi se på, hvad vi kan gøre.

 
Hvornår er sidste frist for ansøgning?
Ansøgningsrunden afsluttes mandag d. 26. marts 2012 kl. 12:00. I kan kun ansøge elektronisk via hjemmesiden. Ansøgninger sendt med almindelig post (snail mail) vil ikke komme i betragtning. Ansøgningsskemaet tages af hjemmesiden kl. 12.00 præcis.
 
Hvem står bag Verdensbilledlegatet?
Danidas Verdensbilledlegat uddeles af Danidas Oplysningsudvalg, Udenrigsministeriet. Du kan læse mere om Danida her (http://www.um.dk/da/menu/Udviklingspolitik/OmDanida/). En projektgruppe hos Innovisio har ansvaret for den praktiske gennemførelse af projektet.
 
Søge på flere hold?

Man kan kun deltage med en ansøgning pr. person.

 
Filmens længde?
Filmen skal være 8-12 minutter.
 
Kan man søge hvis man har modtaget Danidas Verdensbilledlegat før?
Nej, man kan ikke søge hvis man før har modtaget Danidas Verdensbilledlegat.
 
Hvad skal vi aflevere hvis vi modtager legatet?

I skal aflevere følgende hvis I modtager legatet:

  • En kortfilm på 12 minutter
  • 2 minutters video bag om filmen (sådan lavede vi filmen, det har vi fået ud af det etc.)
  • 15 stilbilleder til brug for undervisningsmateriale, presse mv. samt billedbeskrivelser
  • Kort beskrivelse af den endelige film
 
Deadline for aflevering af filmen
Datoen er forskellig fra år til år, se legates kalender.
 
Navn
E-mail
Overskrift
Spørgsmål

Innovisio ApS, Trigevej 20, Søften, 8382 Hinnerup, e-mail: vb2012@innovisio.dk